Partnerskabet forener Vogelsangs omfattende erfaring med salg og eftermarked med BeTECs effektive konstruktions- og produktionsprocesser. Samarbejdet skal sikre, at Vogelsang også fremover kan agere effektivt og konkurrencedygtigt på et dynamisk landbrugsmarked.
Harald Vogelsang, direktør i Vogelsang: »Vi ser meget frem til sammen med BeTEC at udvikle fremtidens udbringningsteknologi og sætte nye standarder for præcis gylleudbringning – med moderne bomløsninger til landbrug i alle størrelser og prisklasser. Som opfinder af slæbeslangeteknologien tager vi nu dette vigtige produktområde til næste niveau gennem et europæisk samarbejde.«
Jure Brečko, salgschef hos BeTEC: »Dette joint venture er en milepæl i vores unge virksomheds historie. De to familievirksomheders grundlæggende værdier og holdninger passer rigtig godt sammen. Det giver os et stærkt grundlag for at skabe synergier og vokse sammen.«
Nyt og omfattende produktprogram: De første løsninger præsenteres på EuroTier
De to virksomheders produktprogrammer inden for slæbeslange- og slæbeskoteknologi samles nu under det nye navn Vogelsang-BeTEC.
»Fremover kan vi tilbyde vores kunder – lige fra store landbrug og maskinstationer til deltidslandbrug – et endnu bredere udvalg af udbringningsteknologier, arbejdsbredder og prisklasser,« siger Henning Ahlers, overordnet salgschef for landbrugsteknik og biogas i Tyskland hos Vogelsang.
»I første omgang har vi fokus på hele det europæiske marked, som vi kan dække effektivt med vores samlede ekspertise samt vores netværk af datterselskaber og forhandlere.«
På EuroTier, der afholdes i Hannover fra den 10. til den 13. november, præsenterer Vogelsang allerede de første løsninger fra det nye produktprogram.