Udnyt mulighederne i biogasproduktion
Biogasanlæg: typer og underkategorier
Biogasanlæg spiller en central rolle som bindeled mellem bæredygtig energiproduktion og affaldshåndtering. Ved at udnytte organiske materialer skaber anlæggene en dobbelt gevinst: de reducerer forurening og producerer samtidig vedvarende energi af restprodukter og madaffald, der ellers ville gå til spilde. For at forstå potentialet i biogasproduktion er det vigtigt at kende de forskellige typer og underkategorier af biogasanlæg, som hver især bidrager til udviklingen af grøn energi.
Vådforgasning og tørforgasning
De to metoder
Biogasanlæg kan kategoriseres efter forskellige kriterier. Et af de mest almindelige skel går mellem vådforgasning og tørforgasning.
Ved vådforgasning blandes det faste materiale med en væske. Den resulterende organiske suspension er som regel letflydende og pumpes videre ved hjælp af pumper.
Ved tørforgasning pakkes stabelbar biomasse i en såkaldt kammerreaktor eller garagereaktor, hvor den overbruses med væske (perkolat). Det perkolat, der siver ud i bunden, opsamles og recirkuleres til toppen af biomassen. Denne proces understøtter fermenteringen og muliggør biogasproduktion.
Tørforgasning er mindre udbredt og anvendes primært til organisk affald som haveaffald eller madaffald fra husholdninger.
Biogasanlæg og opgraderingsanlæg
Det er resultatet, der tæller
En anden sondring går mellem biogasanlæg og opgraderingsanlæg. Begge typer producerer biogas. I biogasanlæg (den mest udbredte type i Tyskland) renses biogassen i begrænset omfang og omdannes derefter direkte til elektricitet og varme i et nærliggende kraftvarmeanlæg.
I opgraderingsanlæg renses biogassen derimod så grundigt, at den – ligesom naturgas – næsten udelukkende består af metan. Denne bio-metan kan derfor føres direkte ind i naturgasnettet, hvor den transporteres og anvendes der, hvor energien behøves.
Affaldsanlæg
Fornuftig udnyttelse af organisk affald
En anden klassificering af biogasanlæg tager udgangspunkt i den biomasse, der anvendes. Her skelnes typisk mellem affaldsanlæg og anlæg baseret på energiafgrøder.
Begrebet samsforgasningsanlæg stammer fra de tidlige år af biogasudbygningen i Tyskland. Landmænd opførte anlæg med det formål at udnytte energien i gylle til produktion af biogas. Det viste sig hurtigt, at gasudbyttet kunne øges markant ved at tilsætte sidestrømme til gyllen – fx madaffald, korn eller andet organisk affald. Således opstod betegnelsen samsforgasningsanlæg for biogasanlæg, der forgasser både industrielle restprodukter, organisk affald og landbrugsaffald som gylle og staldgødning.
Med tiden faldt andelen af landbrugsbaserede biogasanlæg, der anvender affaldsfraktioner, markant. I stedet blev der etableret mange industrielle anlæg til håndtering af kommunalt, kommercielt og industrielt affald. I denne udvikling opstod betegnelsen affaldsanlæg for biogasanlæg, hvor organisk affald er det primære input.
Anlæg baseret på energiafgrøder
Hvad er de, og hvad adskiller dem?
Begrebet anlæg baseret på energiafgrøder opstod i en periode, hvor myndighederne besluttede at fremme fermentering af fornybare råmaterialer – især energiafgrøder. Ud over landbrugsaffald må disse biogasanlæg udelukkende forgasse fornybare råvarer. Landbrugsaffald består typisk af staldgødning og gylle. Almindelige energiafgrøder er:
- Majssilage og græsensilage,
- GPS (helsædsensilage),
- Afgrøder som kartofler og roer m.m., forudsat at de ikke er eller har været tiltænkt som fødevarer.
Denne type anlæg er udbredt i Tyskland. De er underlagt særlige regler og tilskudsordninger i henhold til Erneuerbare-Energien-Gesetz (EEG). For mange landbrugsbedrifter udgør de en relativt stabil og forudsigelig indtægtskilde.
