James Russell valgte Vogelsang
Han anvender et væskefødningssystem og en macerator på sit biogasanlæg

"For os var Vogelsang det oplagte valg – et navn vi kan stole på, og en teknologi vi kan regne med.”
James Russell, teknisk direktør, BioCore Roscommon AD Plant, Irland

Vores 1 MW BioCore biogasanlæg ligger i County Roscommon i Irland og består af en 2.500 m³ reaktor, en 2.500 m³ efterreaktor samt to slutlagertanke med samlet 7.000 m³. Anlægget producerer varme og energi baseret på spildevandsslam (90 %) og fedt fra fedtbrønde (10 %) og anvender pasteurisering for at sikre, at slutproduktet er rent og lever op til kravene for Class A biosolids (hygiejniseret restprodukt).

Med spildevandsslam og lokale sidestrømme som input har anlægget en varierende substratkonsistens i reaktorerne. Derfor var der behov for et fleksibelt fødningssystem, der kunne håndtere en bred vifte af materialer og samtidig behandle vanskelige substrater og fiberrigt materiale sikkert og effektivt. Samtidig skulle biosolids leve op til Class A-standarden for pasteurisering, hvilket krævede en grundig forbehandling af slammet og en effektiv reduktion af partikelstørrelsen i mediet.

Efter grundige overvejelser sammen med vores anlægsleverandør besluttede vi at installere en kombination af det robuste Vogelsang PreMix® væskefødningssystem til faststof og en RotaCut® macerator.

PreMix systemet håndterer pålideligt den varierende konsistens i substratet og behandler samtidig slammet effektivt ved at fjerne fremmedlegemer som fx sten. 4i1 løsningen findeler ubehandlet faststof, blander forskellige typer biomasse og omdanner det til en homogen suspension.

RotaCut maceratoren blev implementeret som en separat enhed til pasteurisering og reducerer partikelstørrelsen optimalt, så kravene til overholdelse af standarder bliver opfyldt. Samlet set kører driften stabilt, og anlægget producerer nu biogas af spildevandsslam med stor succes.

Kundeportræt: BioCore Roscommon AD Plant, Irland

Virksomhed BioCore Roscommon AD Plant
Etablering 2016
Nominel kapacitet 1 MW
Indfødning Spildevandsslam og fedt fra fedtudskillere, planlagt: affald fra fødevareproduktion
Anlæg o reaktorer á 2.500 m³, to slutlagertanke på i alt 7.000 m³, pasteurisering, separation af fiberfraktion, to CHP-enheder på anlægget
Vogelsang løsning PreMix væskefødningssystem til faststof og RotaCut macerator