RedUnit system: Effektiv neddeling sænker omkostningerne i fjerkræproduktionen
Case studie: Et fjerkræforarbejdningsanlæg

Problem

Produktionsaffald i fjerkræforarbejdning er for voluminøst, hvilket medfører høje lager- og transportomkostninger.

Løsning

RedUnit system: Kombination af neddelings- og pumpeteknologi
Moduler: RedUnit XRL + CC serien

Kunden og problemet

En britisk virksomhed inden for fjerkræforarbejdning klargør hele kyllinger til detailhandlen – fra modtagelse af levende dyr til færdigt slutprodukt. Kyllinger, der falder på gulvet eller beskadiges under processen, frasorteres. Det genererer omkring ét ton affald i timen.

Virksomheden fik tidligere kødaffaldet afhentet i bulk af en ekstern aktør, hvor det blev findelt til anvendelse på foder­markedet. De voluminøse kadavere medførte imidlertid høje lager- og transportomkostninger.

Løsningen

I 2018 valgte den britiske virksomhed en mere effektiv løsning til håndtering af affaldet. I dag anvendes et RedUnit system fra Vogelsang med en dobbelakslet RedUnit XRL neddeler og en CC serie progressiv skruepumpe.

RedUnit system findeler og pumper fjerkræaffaldet uden problemer. Knogler, indvolde og kød behandles med en hastighed, der er tilpasset materialet, så pumpen kan køre med konstant omdrejningstal. Neddeleren er konstrueret til høje belastninger og kan håndtere op til 80 kyllinger på halvandet minut.

Takket være neddelingsprocessen kan der nu lagres og transporteres mere masse i de samme containere, hvilket reducerer transportomkostningerne. Da RedUnit system ikke kræver efterfølgende pumper eller snegletransportører, spares der samtidig plads, energi og arbejdstid.

Download

Fordele ved RedUnit systemet

  • Driftssikker og kontrolleret neddeling af robuste materialer
  • Individuel sammensætning og konfiguration af systemkomponenter
  • Plug and Play koncept for hurtig og enkel integration i eksisterende anlæg
  • Nem styring via intelligent kontrolenhed og intuitiv touchskærm
  • Servicevenlig konstruktion sikrer høj tilgængelighed